Sådan gør jeg ved…

Fødselsregistrering
Fra d. 1. oktober 2010 er det jordmoder der fødselsregistrerer barnet og udleveret cprnr. Hvis forældrene ikke er gift, skal der stadig laves en Omsorgs- og Ansvarserklæring og denne blanket skal registreres ved Sognepræsten/ kirkekontoret inden 14 dage efter barnets fødsel.
På www.personregistrering.dk kan man finde blanketten Omsorgs- og Ansvarserklæring samt blanket til navngivning.

Navn og dåb
Kontakt præsten i god tid for aftale om kirke og dato for dåben. Her aftales en dato for gennemgang af den kirkelige handling i forbindelse med dåben enten i præstegården eller i eget hjem. Tænk over hvem fadderne skal være (mindst 2 og højst 5) – præsten har brug for fulde navn og adresse på fadderne.

Konfirmation
Se omtaler i lokalavisen for ind­skrivning af konfirmander til konfirmation/konfirmandundervisning.

Vielse
Ved vielse kontaktes præsten om tid og sted. Samtidig kontaktes vielseskontoret i den kommune man er bosiddende, for at få udfærdiget en prøvelsesattest. Prøvelsattesten med­­bringes til den efterfølgende samtale hos præsten om vielsens forløb eller til kirkekontoret. Det er en god ide inden samtale med præsten af overveje hvilke salmer man ønsker sunget (normalt 4) om kirken skal pyntes og af hvem.

Begravelse/ dødsfald
Anmeldes til sognepræsten på dødsanmeldelse senest 2. hverdage efter dødsfaldet. Herefter aftales tidspunkt for samtale med sognepræsten om den kirkelige handling. Det er en god ide at overveje salmer. Gravsted aftales med graver eller kirkeværge.

 Lidt om Halloween og Alle Helgens Dag

I Danmark er der en meget gammel tradition for kirkeligt at fejre »Alle Helgens Dag« den 1. november og »Alle Sjæles Dag« den 2. november. 

Når det er Alle Helgens Dag, fejrer vi kristendommens »martyrer«. Det betyder, at vi fejrer dem, der har mistet livet for deres kristne tros skyld. Før Reformationen fejrede man også kirkens helgener denne dag, heraf navnet, men det blev afskaffet, da Reformationen afskaffede helgener. Når det var Alle Sjæles Dag dagen efter Alle Helgens Dag, gik man i forbøn for de dødes sjæle. Man troede og håbede, at bønnerne kunne afkorte den tid, de døde sjæle tilbragte i Skærsilden. Men Reformationen afskaffede ikke bare helgener, men også Skærsilden, så derfor var der ingen grund til at holde Alle Sjæles Dag efter Reformationen, og den helligdag blev afskaffet.

Men der viste sig at være en folkelig forkærlighed for Alle Sjæles Dag, så derfor smeltede Alle Sjæles Dag og Alle Helgens Dag sammen til én dag, Alle Helgens Søndag, der ligger den 1. søndag efter 1. november. Her er der tradition for både at mindes kirkens martyrer og årets døde.

I Hårslev Pastorat og mange andre steder har vi en særlig mindegudstjeneste alle Helgen Søndag. Den ligger kl. 16.00. Præsten oplæser navnene på årets døde, og der tændes et lys for hver af dem. Efter denne mindegudstjeneste er der fakkeloptog gennem kirkegården. Det skifter mellem de forskellige kirker. For Hårslev Pastorats vedkommende foregår det i år i Hårslev Kirke og kirkegård.

Aftenen før Alle Helgens Dag kaldes Alle Helgens Aften. Da Alle Helgens Dag oprindelig lå den 1. november, ligger Alle Helgens Aften altid om aftenen den 31. oktober. På engelsk hedder denne aften »Halloween« – en forkortelse af det skotske All Hallows’ Evening, der simpelthen betyder Alle Helgens Aften. I Skotland og Irland er gammel keltisk overtro smeltet sammen med Halloween, eftersom Halloween fejres præcis samtidig som den gamle keltiske festdag Samhain (der lå fra solnedgang den 31. oktober og et døgn frem). Ved Samhain troede de gamle keltere at grænsen mellem vores verden og underverdenen blev udvisket, så der var større risiko for at møde åndevæsner og afdødes ånder under Samhain. For at skræmme åndemagterne og spøgelserne væk, brugte man bål og lys. Det fortsatte man i Skotland og Irland med at gøre Halloween – fx ved at sætte lys i udhulede roer.

Den største gruppe der indvandrede til USA, var ikke englændere, men irere, og de førte denne måde at fejre Halloween på med til USA. Her bruger man dog lys i udhulede græskar. Og børn udklæder sig Halloween aften som forskellige uhyggelige figurer – hekse, spøgelser osv. – og går fra hus til hus med ordene »trick or treat«. For at sikre at de udklædte børn ikke laver ballade, må man hellere give dem slik. 

Via USA er Halloween i de seneste år blevet meget populær i Vesteuropa, herunder Danmark. Det er egentlig ikke en okkult fest. Folketroen går jo ud på at skræmme mørkets magter og ånder væk. Men der indgår hedenske – ikke-kristne – træk i Halloween. Det gør der i øvrigt i mange kristne fester. 

I Hårslev Pastorat har vi tradition for at årets konfirmand-elever kan deltage i et »Halloweenløb« ved aftentide i området omkring Hårslev kirke og præstegård. Løbet har diverse kirke-
lige opgaver, men ved de tidligere løb har der vist sig en gruppe skræmmende væsner, der har vakt gys og gru hos konfirmanderne. Til løbet indgår udskårne græskarhoveder. Derfor har vi søndagen før Halloween en særlig familiegudstjeneste med Halloween som tema. Efter gudstjenesten skærer vi græskarhoveder ud til Halloweenløbet. Alle er velkomne!

Tom T. Daugaard, sognepræst