Sådan gør jeg ved…

Fødselsregistrering
Fra d. 1. oktober 2010 er det jordmoder der fødselsregistrerer barnet og udleveret cprnr. Hvis forældrene ikke er gift, skal der stadig laves en Omsorgs- og Ansvarserklæring og denne blanket skal registreres ved Sognepræsten/ kirkekontoret inden 14 dage efter barnets fødsel.
På www.personregistrering.dk kan man finde blanketten Omsorgs- og Ansvarserklæring samt blanket til navngivning.

Navn og dåb
Kontakt præsten i god tid for aftale om kirke og dato for dåben. Her aftales en dato for gennemgang af den kirkelige handling i forbindelse med dåben enten i præstegården eller i eget hjem. Tænk over hvem fadderne skal være (mindst 2 og højst 5) – præsten har brug for fulde navn og adresse på fadderne.

Konfirmation
Se omtaler i lokalavisen for ind­skrivning af konfirmander til konfirmation/konfirmandundervisning.

Vielse
Ved vielse kontaktes præsten om tid og sted. Samtidig kontaktes vielseskontoret i den kommune man er bosiddende, for at få udfærdiget en prøvelsesattest. Prøvelsattesten med­­bringes til den efterfølgende samtale hos præsten om vielsens forløb eller til kirkekontoret. Det er en god ide inden samtale med præsten af overveje hvilke salmer man ønsker sunget (normalt 4) om kirken skal pyntes og af hvem.

Begravelse/ dødsfald
Anmeldes til sognepræsten på dødsanmeldelse senest 2. hverdage efter dødsfaldet. Herefter aftales tidspunkt for samtale med sognepræsten om den kirkelige handling. Det er en god ide at overveje salmer. Gravsted aftales med graver eller kirkeværge.

 Er folkekirken for fin på den?

Folkekirkens medlemstal daler støt og roligt. For få år siden var det med ½ % af befolkningsantallet om året. Nu er det på 1 % om året. Det er stadig ¾ af alle danskere der er med i folkekirken, men fortsætter tal-let med at dale 1 % om året, så er vi nede på halvdelen af befolkningen om 26 år. 

En del af forklaringen er indvandringen. Ikke alle der får lov til at bosætte sig i Danmark, er kristne, og det påvirker selvfølgelig tallet. Men en forsker - Hans Raun Iversen - mener at kunne se to ting. For det første skyldes den dalende 1 % ikke udmeldelser, men manglende indmeldelser. Færre bliver døbt i dag. Og for det andet mener han at kunne vise at det især er de lavere socialklasser - de fattigere indkomstgrupper - der ikke lader deres børn døbe.

Det er jo en udfordring for folkekirken hvis man skal tage navnet FOLKE-kirke alvorligt. Folkekirken er ikke kun for overklassen og middelklassen - det pæne borgerskab. Jesus forkyndte ikke specielt for middelklassen og overklassen, men for alle der var villige til at skifte kurs og følge ham. 

Den gode forsker, Iversen, mener desuden at problemet er fordomme. Mange forventer at hvis man døber et barn i kirken, så hører der en stor dåbsfest med. Og den er der mange, der ikke har helt råd til. Når man ikke har råd til festen, må man også droppe ritualet. Det samme gælder for konfirmationer, vielser i kirken og kirkebegravelser. I manges bevidsthed skal der en større fest med til disse begivenheder.

Det kan også være andre årsager. Mange forventer at man skal have fint tøj på i kirken, og at gudstjenester handler om nydelighed og pænhed, nu hvor man spiller fin orgelmusik, og det hele er så højtidigeligt og - synes nogle - højtravende.

Lad det være sagt ganske klart: Kirken er for alle døbte, høj som lav, kirkefortrolig som kirkefremmed, voksen som ældre og barn. Der hører ingen specielle forventninger med til at gå i kirke. Dem der bruger kirken, er med til at påvirke gudstjenestens form. Så længe man opfører sig, som når man går i biografen, dvs. holder mund når det hele går i gang, kan man være hvem man er og høre fuldt så meget hjemme i kirken som alle andre. Og man behøver altså ikke lave en fin fest hver gang man døber sine børn, har kirkebryllup eller lignende. Kirken handler ikke om pænhed. Kirken handler om at modtage et livgivende budskab.

Tom T. Daugaard, sognepræst