Sådan gør jeg ved…

Fødselsregistrering
Fra d. 1. oktober 2010 er det jordmoder der fødselsregistrerer barnet og udleveret cprnr. Hvis forældrene ikke er gift, skal der stadig laves en Omsorgs- og Ansvarserklæring og denne blanket skal registreres ved Sognepræsten/ kirkekontoret inden 14 dage efter barnets fødsel.
På www.personregistrering.dk kan man finde blanketten Omsorgs- og Ansvarserklæring samt blanket til navngivning.

Navn og dåb
Kontakt præsten i god tid for aftale om kirke og dato for dåben. Her aftales en dato for gennemgang af den kirkelige handling i forbindelse med dåben enten i præstegården eller i eget hjem. Tænk over hvem fadderne skal være (mindst 2 og højst 5) – præsten har brug for fulde navn og adresse på fadderne.

Konfirmation
Se omtaler i lokalavisen for ind­skrivning af konfirmander til konfirmation/konfirmandundervisning.

Vielse
Ved vielse kontaktes præsten om tid og sted. Samtidig kontaktes vielseskontoret i den kommune man er bosiddende, for at få udfærdiget en prøvelsesattest. Prøvelsattesten med­­bringes til den efterfølgende samtale hos præsten om vielsens forløb eller til kirkekontoret. Det er en god ide inden samtale med præsten af overveje hvilke salmer man ønsker sunget (normalt 4) om kirken skal pyntes og af hvem.

Begravelse/ dødsfald
Anmeldes til sognepræsten på dødsanmeldelse senest 2. hverdage efter dødsfaldet. Herefter aftales tidspunkt for samtale med sognepræsten om den kirkelige handling. Det er en god ide at overveje salmer. Gravsted aftales med graver eller kirkeværge.

 Corona-krisen og Gud

Vi mennesker er især i 1900-tallet blev meget selvsikre. Vores teknologi og økonomi har styr på stadig mere, krige er omtrent udryddet i Europa, infektionssygdomme er tæmmede og gjort ufarlige, og velfærdssamfundet sikrer at det enkelte menneske har en stor mulighed for at gå trygt igennem livet. 

Det har gjort os trygge og afslappede. Det har nok også gjort os magelige, forkælede, selvoptagede og måske endda overfladiske. Vi er vant til at det nok skal gå alt sammen. Og vi har mistet betydningen af nationen, fællesskabet, Gud og kirken.

Corona-krisen er en grim tid for os her i Danmark. Kirken har måttet låse kirkerne af, aflyse alle gudstjenester og kun holde begravelser under særlige forholdsregler. Vi har været i en lang lock-down, mange har holdt sig hjemme, og utrygheden har forplantet sig mange steder. Det er lige før vi ser vores medmennesker med irritation og mistro når vi bevæger os udenfor. Har de andre nu husket at spritte deres hænder? Og vil de respektere 2-meters-reglen? 

Eller skal vi snart selv få en dødsensfarlig tør hoste, fordi de andre ikke kan holde disciplin.  

Ængsteligheden har øget den moralske fordømmelse af andres adfærd, og en stor del af befolkningen har opkastet sig selv til sofa-epidemiologer og corona-eksperter, klogere end Mølbak og Brostrøm. Og vi må nok se et stort økonomisk tilbageskridt i øjnene især fordi vores eksportmarkeder er så svækkede af corona-krisen.

Der er intet godt ved alle disse fænomener. Men skal der endelig peges på et lyspunkt, så har der nok været en besindelse mange steder. Det er gået op for danskerne, at faktisk har vores teknologi og økonomi alligevel ikke gjort os usårlige. 

Der kan komme helt nye infektionssygdomme, som fx Covid-19, som vi i en rum tid hverken har en behandling imod eller en vaccine imod. Vi er afhængige af, at andre opfører sig forsvarligt, og at samfundet er godt rustet med respiratorer, hvis det skulle gå helt galt. Vi er i hinandens hænder. Fællesskabet er vigtigt, tror jeg mange har følt. Et nyt populært ord er »samfundssind«. Det er lang tid siden det ord sidst var på mode.

Gad vide, om denne øgede oplevelse af vores skrøbelighed også får os til at besinde os på Ham, vi kan gå til, når jorden gynger under os? Altså Vorherre, der ikke er således beskaffen, at han udrydder kriserne og garanterer os et langt, sundt, lykkeligt og succesrigt liv. Men som dog er således beskaffen, at han går med os, uanset hvad vi kommer ud for. Dermed har vi en at bede til, når vi er usikre. Og en at håbe på, når det svimler. 

Folkekirken har måttet udskyde alle konfirmationer (i vores lokalområde til september) og aflyse alle gudstjenester, men det betyder ikke, at Gud er aflyst, og at præsten har lukket og slukket. Gud står for nåde og barmhjertelighed, når alt sejler. Og præsterne står altid til rådighed til en snak, hvis man lige skal lette sit hjerte eller sætte ord på sine bekymringer..

Tom T. Daugaard, sognepræst